Relations to government Denmark

Ved Ask Frellesvig

Historie

I Danmark har der været tale om en ret rodet start på Psykoanalysen. Som i de andre nordiske lande, er inspirationen kommet ad flere veje: I første omgang primært via forskellige akademiske fagtraditioner.  Sidst i tyverne/først i 30'erne, prøvede en gruppe bestående af en journalist, en ingeniør, to fysikere og en gruppe studerende medicinere, at få IPA til at sende en træningsanalytiker mhp. at få startet og anerkendt en psykoanalytisk uddannelse. I 1932 eller -33 kom den Ungarske træningsanalytiker, Jenö Harnik til Danmark. Det lykkedes ikke at få igangsat nogen træningsanalyser da han desværre var psykisk syg. Ved det offentlige møde, hvor han skulle introducere Psykoanalysen for hele Danmark, blev han ved at tale i et væk, indtil han blev ført væk og måtte indlægges på et psykiatrisk hospital. Ikke den bedste start…

Reich fandt ikke et blivende sted i Danmark, bla fordi myndighederne forbød ham at praktisere.

Der var flere forskellige der lod sig analysere i udlandet eller blev "selvudlærte", for derefter at praktisere "Psykoanalyse" i Danmark – Titlen var og er ikke beskyttet i Danmark. Der er stadig folk der arbejder i forskellige "vilde analytikeres" tradition. Det er dog et fåtal.

Der blev gjort forskellige tilløb til en etablering af et selskab og en uddannelse, der kunne godkendes og optages i IPA. Dette lykkedes først i 1957, hvor en lille dansk gruppe på 10 medlemmer og 6 associerede medlemmer, blev accepteret som et uafhængigt selskab under IPA. I de foregående 4 år havde man haft status af "study Group" underlagt svensk sponsorat. De 3 ledende figurer var den svenske træningsanalytiker Niels Nielsen, Psykiateren Thorkil Vanggaard, der var uddannet i USA og Psykiateren Erik Bjerg Hansen, der var uddannet i Østrig.

Der var ganske få psykiatere og psykologer der søgte ind på den psykoanalytiske uddannelse i 1960'erne og de tidlige 70'ere. Formodentlig fordi det var muligt at opnå gode akademiske positioner uden psykoanalytisk træning.

Der blev ikke og gives stadig ikke økonomisk støtte, hverken til analyser eller uddannelsen til analytiker i Danmark!

Dermed var og er det dyrt at uddanne sig til Psykoanalytiker samtidig med at udsigterne til at kunne ernære sig ved fuldtids praksis med psykoanalyse, var og er ganske dårlige (idet ikke mange patienter vælger at prioritere et så dyrt projekt uden økonomisk støtte).

Siden midten af 70'erne er tilgangen af kandidater dog vokset støt. Af geografiske årsager, har en del sydsvenske kolleger valgt at tage uddannelsen i København og siden at blive medlemmer i foreningen. Så vidt jeg ved, bliver de ikke uden videre optaget i den svenske forening, idet man i Danmark kun kræver 2 kontrol-cases mod 3 i Sverige.

I 2009 var der 79 medlemmer i foreningen. Heraf 4 æresmedlemmer, 3 associerede, 27 kandidater og 45 full members.

Der findes én anden større forening i Danmark, som også tilbyder en uddannelse til Psykoanalytiker ”Selskabet for Dynamisk Psykoanalyse”. Kravene er stort set de samme som i vores forening. Denne forening er ikke medlem af IPA. Der er ikke noget officielt samarbejde mellem de to foreninger. Omvendt er det heller ikke mit indtryk at man direkte konkurrerer eller modarbejder hinanden. Herudover findes en del interesseforeninger, som tilbyder foredrag og kurser indenfor Psykoanalytisk teori og metode. De fleste er samlet i fællesforeningen FPAP (Fællesforeningen for Psykoanalytiske og Analytiske Terapier i Danmark).

Det danske behandlingssystem

Der er metodefrihed i det offentlige såvel som det private behandlingssystem. Valget af metode bestemmes fra institution til institution og fra leder til leder. Blandt psykologer har der været en ret stærk tradition for anvendelse af psykodynamisk tankegang og metode. I takt med CBT’s udbredelse, er der også sket et skift i Danmark ligesom i de øvrige nordiske lande. Blandt psykiatere har traditionen været mindre fremtrædende og har i mange år været under pres fra de neuromedicinske og siden kognitivt baserede strømninger.

I Danmark kan man henvises til psykiater og få betalt op til 2 x15 sessioner årligt. Henvisningen sker via egen læge og kan gentages når der er gået et år eller i særlige tilfælde indenfor samme år, hvis Psykiateren søger lægen om det. Der er givet tilladelse til at psykiateren bedriver ”systematisk” terapi – herunder er det specificeret at tilladelsen ikke gælder Psykoanalyse. Det er ikke almindeligt at et terapeutisk forløb der er finansieret på denne måde, er hyppigere end 1 gang ugentligt. Der er ligeledes forbud mod at blande denne form for finansiering med selv-finansiering (Se i øvrigt Appendiks 1 for udsnit af overenskomsten mellem speciallæger og Sygesikringen).

Egen læge kan også henvise til de psykologer der har overenskomst med sygesikringen. Der kan hos psykologen finde 12 konsultationer sted årligt (ved depression evt. 2 x 12 årligt) og med en egenbetaling på 40 %. Jeg inkluderer de kriterier, der er beskrevet for at man kan være berettiget til en sådan henvisning som Appendiks 2

Som det fremgår af ovenstående er støttemulighederne små. Ved tilfælde af stærk social belastning eller diagnosticeret handicap (såsom Asperger, retardering…), særligt hos børn og unge, kan socialforsorgen beslutte sig for at finansiere et behandlingsforløb. Her kan der godt være tale om 2-3 gange ugentligt over flere år. Mest almindeligt er det dog, at man iværksætter en vifte af tilbud, hvor psykoterapi så kan indgå med en frekvens af 1 x ugentligt, eller endnu sjældnere.

I det hele taget er der i det danske behandlingssystem langt flere ressourcer til behandling af børn, unge og deres familier end til voksne.

Indenfor familiebehandling er de to mest fremherskende behandlingsformer systemisk eller gruppananlytisk baserede.

Det psykiatriske system består af hospitalsbaserede afdelinger og et udbygget netværk af distriktspsykiatriske afdelinger. Her behandles de mere alvorlige former for psykopatologi.

Der er altså i Danmark ikke støttemuligheder af nævneværdig art for den gruppe der har egne økonomiske og personlige ressourcer. Det er ikke ualmindeligt at gå i psykoterapi eller parterapi for egen regning. Dette er dog en dyr affære og forløbene er for langt de flestes vedkommende korterevarende.

Antal i psykoanalyse

Jeg har desværre fået så få svar fra medlemmerne af Dansk Psykoanalytisk Forening på det spørgeskema jeg sendte ud, at det ikke rigtig giver mening at konkludere noget herudfra (20 svar fra 79 medlemmer. Heraf var de 13 kandidater i 2000). De få der har forholdt sig til, hvad der betinger søgningen til psykoanalyse, nævner samstemmende økonomien som det vigtigste.

Uddannelsessystemet:

Der er 3 uddannelsessteder for læger i Danmark. Efter endt uddannelse kan man videreuddanne sig til Psykiater med speciallægestatus. Så vidt jeg har kunnet læse mig til, er ca 20 % af lærerne der underviser her, psykoanalytisk funderede.

Der er 6 højere læreranstalter der tilbyder undervisning i psykologi. Alle stederne undervises der i Psykoanalytisk teori. Et par af stederne endda ret omfattende, bla. på phd.niveau. I besvarelserne kan jeg ikke umiddelbart se, hvor stor en procentdel af undervisningen der er psykoanalytisk eller –dynamisk, men der er en reel mulighed for de studerende der ønsker det, for at specialisere sig i dette felt.

Igen lader det ikke til at være styret centralt, hvorvidt og hvor meget der tilbydes af undervisning inden for det psykoanalytiske felt. Der nævnes en tradition for diversitet og en personafhængighed, som grunde til at det prioriteres. På Københavns universitet er netop indviet et ”Center for Psykoanalyse” ( se følgende link for nærmere orientering: http://www.psy.ku.dk/Forskning/Fokusomraader/psykoanalyse/ )

Antallet af ansatte med psykoanalytisk eller -dynamisk uddannelse på institutterne, svinger fra 1 ud af 35 på et institut til 5 ud af 19 på et andet. For mig ser det ud til at den psykoanalytiske tradition, har sit stærkeste ståsted i København hvor der, hvis Ph.d’ere medregnes, er ansat 9 personer. (De er fordelt på 2 med psykoanalytisk uddannelse, 2 under uddannelse hertil, 2 med gruppeanalytisk uddannelse, 2 med uddannelse i psykoanalytisk psykoterapi og 1 der er under uddannelse i psykodynamisk psykosebehandling). Men der findes altså ambassadører alle steder.

Der peges som sagt på, at det er personafhængigt hvorvidt der tilbydes meget eller lidt undervisning i Psa. teori og metode og det ser for mig ud til, at en væsentlig konklusion må være, at besættelsen af poster i uddannelsessystemet, har været, er og bliver overordentlig vigtigt fremover.

Både som psykolog og Psykiater, specialiserer man sig i Danmark. Der er som sagt ikke metodetvang, men krav til omfang og emneområder. Man aflønnes som ansat efter anciennitet og omfang af videreuddannelse. Det er derfor almindeligt at begge faggrupper efteruddanner sig til specialister.  Der er en stor men vigende interesse for psykodynamisk tænkning, hvilket har afspejlet sig i det kursustilbud der har været. I de senere år, har der primært fra hospitalsverdenen, bredt sig en henrykkelse for den evidensbaserede CBT-behandling. Dette har slået igennem på alle fronter i behandlingsverdenen og har også afspejlet sig i arten af kursustilbud.

Det er mit indtryk at der de sidste par år, har indfundet sig en slags træthed omkring CBT, og at der kan ses en tendens til at de psykodynamiske tanker og dermed også kurser, igen vinder frem.

Alle kan udforme kurser og udbyde dem og det sker da også fra mange forskellige sider. Kurserne skal godkendes af Dansk Psykologforening og/eller Dansk Psykiatrisk Selskab, for at kunne anvendes i opbygningen af specialistgodkendelse.

Psykoanalytisk forening har opbygget 2 efteruddannelsestilbud for psykologer og psykiatere, i psykoanalytisk og -dynamisk terapi med henholdsvis voksne og børn (IPP). Disse kan tages i to tempi. Enten som et 1-årigt eller som et 3-årigt kursus.

Der har været en vigende søgning i en række år, men de sidste år er søgningen igen tiltaget.

Hvilken kontakt har foreningerne med myndigheder og hvordan?

Så vidt jeg har kunnet erfare, er der fra Dansk Psykoanalytisk Forenings side ikke nogen formelt tilknytning til det politiske system eller til sundheds- og socialvæsenet! Der er så vidt jeg ved heller ikke nogen bevidst anlagt strategi omkring målrettet ”lobbyarbejde”.

Konklusion

Det er min opfattelse, at den psykoanalytiske og –dynamiske tænkning er rimeligt godt repræsenteret i behandlings- og undervisnings verdenen i Danmark. Det ser dog også ud til, at dette beror på tilfældigheder – forstået på den måde, at der ikke har været anlagt strategier fra noget centralt hold. Hverken i Dansk psykoanalytisk forening eller andre Psykodynamisk orienterede foreninger. I en tid hvor disse orienteringer er trængt, bliver det tydeligt at man/vi står svagt mht. at fastholde og evt. udbygge vores position. Jeg opfatter både behandlings- og undervisnings kulturer som overordentlig vigtige på græsrodsniveau. Et initiativ som etableringen af det tidligere nævnte ”Center for Psykoanalyse” på Københavns universitet, tror jeg er afgørende for en videre udvikling af udbredelsen af kendskab til og accept af den psykoanalytiske og –dynamiske tænkning. Jeg tror ikke det er muligt at lægge en egentlig ”masterplan” ift. placering af mennesker i disse systemer. Til gengæld tror jeg at vi i Danmark ville stå os godt ved at nedsætte en komité, der fulgte udviklingen på disse områder og gjorde sig tanker om, hvordan vi eventuelt kan opmuntre og påvirke disse to sfærer – Det kunne oplagt være ved aktivt at opsøge samarbejde med instanser hvor man opfatter der vil være en grobund for et sådant. Fx i form af formidling af forskningsresultater, tilbud om kurser/undevisning/foredrag.

Hvad angår det politiske system, er det efter min mening urealistisk at opsøge indflydelse på alle de niveauer, hvor der tages afgørende beslutninger vedrørende behandlingsformer og finansiering heraf. Der er simpelthen for mange sådanne led/instanser (se Appendiks 3) og alt for få folk i Psykoanalytisk forening, til at det ville kunne have nogen reel effekt. Jeg synes det kunne være en overvejelse værd, at redefinere begrebet ”outreach”, sådan at det nærmede sig det andre brancheorganisationer kalder ”lobbyvirksomhed”. Et forslag kunne være, at finde sammen med de andre foreninger i Danmark der er psykodynamisk funderede og sammen med dem anlægge en bevidst ”lobbyvirksomhed”. Fx. hvilke politikere og medier kunne man kontakte aktivt med underretning om forskningsresultater, gode historier (fx kasuistikker) og mere overordnede spekulationer (kronikker o. lign.).

En del af de initiativer der allerede finder sted i Psykoanalytisk forenings regi såsom fx. efteruddannelsestilbud under IPP og foredragsrækker under ”Psykoanalytisk debat”, ville oplagt kunne indgå i en sådan mere bevidst målrettet lobbyvirksomhed.

Ask Frellesvig

17 november 2010

APPENDIKS 1

(fra FAPS (Foreningen af Praktiserende Speciallæger) hjemmeside:

http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/F_A_S/FAP )

 

 

 

APPENDIKS 2

(fra flg. hjemmeside: http://www.psykologkontakt.dk/info.asp?id=8 )

Hvem kan få tilskud til psykologhjælp?

Når særlige vilkår foreligger, er der mulighed for at få en henvisning til psykolog hos din praktiserende læge. Ifølge overenskomsten mellem Sygesikringens forhandlingsudvalg og Dansk Psykolog Forening har følgende personkreds mulighed for at få tilskud til psykologbehandling (jvf. Overenskomst om psykologhjælp):

• røveri-, volds- og voldtægtsofre
• personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
• trafik- og ulykkesofre
• pårørende til alvorligt psykisk syge personer
• personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
• pårørende til personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
• pårørende ved dødsfald
• personer, der har forsøgt selvmord
• kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
• personer med let til moderat depression mellem 18 og 37 år

Tilskud til psykologhjælp er normalt betinget af:

• at klienten har skriftlig henvisning fra alment praktiserende læge eller vagtlæge

• at henvisningen til psykologhjælp ikke er udstedt senere end 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte. Tidsbegrænsningen gælder dog ikke i forbindelse med incest/seksuelle overgreb eller ved depression. 

• at psykologen er tilknyttet sygesikringen - dvs. psykologen har gennemgået en klinisk efteruddannelse og er offentligt autoriseret

Du kan ikke automatisk få en henvisning, hvis du har været udsat for en eller flere af de anførte hændelser. Din læge skal skønne, at du også befinder dig i en krise, som er udløst af det, som du har været ude for. Hvis du er ude for flere hændelser, giver hver hændelse mulighed for tilskud til psykolog behandling efter de anførte retningslinier.

Der ydes tilskud til maksimalt 12 konsultationer, som kan gives som individuel konsultationer, som to-personers konsultationer eller som gruppe-konsultationer (depressive kan dog opnå op til 2 x 12 samtaler efter henvisning fra egen læge). Den enkelte klient kan frit vælge, hvilken psykolog - tilknyttet sygesikringen - der ønskes behandling hos.

Personer, der kan modtage psykologhjælp i forbindelse med et kriseterapeutisk beredskab ved større ulykker og katastrofer, kan ikke opnå tilskud fra sygesikringen til psykologhjælp.

Denne side er sidst opdateret juni 2009

APPENDIKS 3

Fire led under Folketinget, der forgrener sig vidt:

1. Første led
   Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
2. Andet led
   Sundhedsstyrelsen
3. Tredje led
   Regioner og sygehuse
4. Fjerde led
   Kommuner og sundhed